11 dage før min søn kunne fejre 1 år uden kemo, fik han tilbagefald.
Det var en mavepuster uden lige og med et føles vi banket tilbage til start.
Denne gang fandt de også kræft i hjernen på ham.
Heldigvis virkede kemo igen godt på Nick.
Kemoen fik hurtigt kræften i bund, men desværre betød det også at Nick skulle have en stamcelletransplantation for at overleve.
Når man skal have en stamcelletransplatation, så nedbrydes ens egne stamceller og dette gøres med Kemo og strålebehandling.
Det var en hård omgang og det kostede Nick en del nerverskader.
Nick kom derfor på et genoptræningscenter så han kunne træne sig stærk til selve transplantationen.
Og det gjorde Nick.
Han rejste sig fra kørestolen og endte med at gå igen.
Donoren var en ukendt 19 årig ung mand fra Tyskland. Jeg var så taknemlig for at denne unge mand meldte sig som donor. Jeg er stadig meget taknemlig den dag i dag, for det skulle vise sig at det ikke kun var denne ene gang han sagde ja til at hjælpe min søn.
Nick fik de nye stamceller d. 21 december 2020, så desværre måtte julen fejres på Rigshospitalet.
Nick elskede familiehygge og julemad, så det var lige en streg i regningen at denne dag måtte fejres på Riget.
Men det var det hele værd.
I slut Januar blev Nick udskrevet men grundet voldsomme nerveskader, sad Nick igen i kørestol.
Det betød at han blev udskrevet direkte til genoptræningscenteret igen.
Nick fik "egen bolig" på centret og han elskede faktisk at være der. Nick kunne jo tale med alle og han fik nogle skønne bekendskaber.
Han fik nogle af de ældre beboer med i træningscentret og han snakkede på livet løs med dem alle.
Personalet dernede nød vist også at have en ung mand boende for der kom liv på en helt anden måde. Og Nick var, uanset hvordan han havde det, altid åben og rummelig over for andre.
En af de ansatte sagde faktisk til Nick at han burde søge arbejde der nede.
Klik her for at læse om hvordan man bliver stamcelledonor