Bettina Manniche

11.12.2024

Endnu en jul uden dig 

Det er længe siden jeg har skrevet her inde. 

Ikke fordi jeg ikke har haft lyst men overskuet har ikke været der. 

Meget er sket det sidste år. 

Mit arbejde stod til at gå konkurs, så jeg måtte lægge al min energi i at finde en løsning så en masse arbejdspladser kunne reddes. 

Firmaet blev solgt og på den måde overlevede alle arbejdspladser. Og min egen. 

Det var et spændende projekt men sorgen indhentede mig. 

Jeg havde brugt 2,5 år på at arbejde mig igennem sorgen men altid har en ende. Og det havde mit overskud også. 

Jeg har valgt at trække stikket og prøve at finde mig selv. 

Jeg er startet i Sorggruppe og det er rigtig godt for mig. 

Men nu nærmer vi også igen en jul uden dig og det gør ondt. 

Du elskede julen. 

Vi har gjort det til en tradition at vi pynter op hos dig første advent. Familie og dine venner deltager og det varmer mit hjerte at de ikke har glemt dig. 

Vi hygger alt mens vi savner og mindes dig. 

Mormor har varm kakao med og dine venner sætter også deres hilsen til dig. 

Din have viser at du elskede julen og den viser alt den kærlighed vi alle har til dig 

Min sødeste skat. Jeg savner dig mere end ord kan beskrive 

Peberkager dufter, og stjernerne stråler,
Men i mit hjerte er der kun sene skygger, der måler.
For julen var lykke, nu er den et savn,
En tid fyldt med kærlighed, men mørket er sværere at bære.

Åh, min kære søn, du var julens lys,
Nu er det kun minder, der gør hjertet til is.
Men jeg vil huske din glæde, dit smil og din sang,
Og bære dig med mig, i hver juleklang.

Så når sneen falder, og stjernerne blinker,
Vil jeg holde fast i dig, i hjertet, hvor du vinker.
For julen er smuk, men uden dig svinder,
Alligevel vil jeg ære dig, i hver eneste minder.

Knus fra Mor