12-09-2022
Endnu en dum dag
Det er som om jo længere tid der går, jo mere ondt gør det hele.
Savnet er så forbandet stort.
I morges startede min dag med at savnet til Nick igen fik tårerne til at trille.
Jeg har det så fysisk dårligt. Føler mig syg hele tiden.
Jeg har ondt i maven og jeg føler at jeg bliver flået i stykker, om og om igen, dag efter dag.
Jeg kan snart ikke rumme det mere.
Jeg savner min dreng så meget. Jeg kan ikke finde ord der kan dække mit savn.
Jeg ved bare at tanke om at jeg aldrig skal se ham mere, giver mig kvalme. Jeg kan for fanden da ikke leve videre uden ham.
Alle andres familier vokser, men min er blevet mindre.
Og jeg skal stadig glæde mig over alle andres glæde og succes.
Det er så svært når det eneste jeg ønsker, er min søn tilbage.
Jeg føler mig som så skidt et menneske, fordi jeg kan mærke at jeg bliver misundelig når jeg ser andre kramme deres børn.
Hvorfor fik jeg ikke lov til at kramme Nick resten af mit liv.
Hvorfor skulle livet igen og igen gøre så ondt.
Hvorfor...........