Kræftværket - stedet hvor hvide kitler ikke kommer
Dagen efter vi kom fra Glostrup til Rigshopitalet, kom der en meget sød, smilende og varm kvinde der hed Maiken. Hun kom fra Kræftværket fortalte hun. Og hun inviterede os ind og se rummet, som var et virkelig dejligt rum med flotte møbler, fladskærms tv, playstation, køleskab med sodavand, kaffemaskine osv.
Husker at hun kiggede på Nick og sagde det her rum må du bruge lige så tosset som du vil. Du må invitere dine venner med her ind så I kan hygge uden at stedet minder om et hospital.
Nicks respons var blot: Det er fint men Maiken jeg har ikke kræft så det bliver ikke nødvendigt. (Der ventede vi på svaret fra Knoglemarvsbiopsien så vi vidste ikke med sikkerhed at det var kræft)
Mailen smilede og sagde jamen det er også helt ok men nu ved du det.
Der gik et par dage så kom Maiken tilbage med et nøglekort til rummet for der var svaret kommet - at det desværre var kræft Nick havde.
Det rum blev på så mange områder Nicks redning fra ikke at få hospitalshjerne.
Nick havde både familie og venner på besøg og han mødte en masse andre unge med kræft.
Nick elskede kræftværket.
Og kræftværket bød på så meget mere end blot et hyggeligt rum. Der blev arrangeret frokost aftaler, fællesture osv.
Jeg husker at jeg havde kæmpe optur over at der fandtes. Tænk engang hvor stor en forskel kræftværket gjorde / gør.
Den sjoveste oplevelse (Og den oplevede jeg ikke engang selv men har fået den fortalt af Maiken) det var en dag hvor Nick og nogle af vennerne havde fået fortalt at der var croquis tegne aften.
De unge gutter regnede vist hurtigt ud af det betød nøgen dame, så de drønede der op og synes det var mægtig sjovt og som Maiken sagde - de levede sig virkelig ind i det :)
Senere kom en anden sød medarbejder til Kræftværket som Nick også blev meget glad for og fortrolig med.
Tine er mindste lige så hjertevarm som Maiken.
Og det er ingen hemmelighed at det ikke kun var Nick der nød dem. Både Maiken og Tine har i den grad været der for mig også. Og for min familie.
Vores familie er vilde med dem og jeg ved hvor meget kræftværket og i særdeleshed Maiken og Tine betød for min søn.
De gav ham kærlighed, omsorg og tryghed.
Tusinde tak fordi I altid var der <>
jeg håber at Kræftværket altid vil eksistere, for de gør i den grad en forskel