Jeg har altid lært at anerkende folk for deres gerninger.
Og derfor skal Stevns Kommune og Faxe Kommune have “anerkendelse” for at sørge for at min søns værdighed i 5 år blev ødelagt.
At min søn ikke brugte alt hans energi på at blive rask, men derimod på at stå uden bolig eller hjælp i 5 år og 3,5 måned.
At han skulle opleve at det ikke kun var hans sygdom, som både Stevns kommune og Faxe kommune ikke mente var alvorlig nok, han skulle kæmpe mod, men også hans værdighed og levestandard.
Den sygdom, som de i 5 år og 3,5 måned, ikke mente var slem nok til at han kunne få hjælp.
Han døde uden at eje noget som helst. Og hans store drøm var egentlig bare at overleve og få en bolig. Begge dele sørgede Stevns og Faxe kommune ikke kom i opfyldelse.
I dag kom stenen på min søns grav og jeg som mor måtte bære min søn den sidste gang, første gang i mine arme for 31 år siden, så i kisten d 05 maj fra kapellet til rustvognen og igen d 06 maj måtte jeg gå den tunge gang at bære min søns kiste ud af kirken og i dag er det hans urne jeg måtte bære og sænke ned i hans nye lille have.
Hvis Stevns kommune havde imødekommet hans sygdom for 5 år siden, kunne min søn måske stadig have været her. Og trods min søn gang på gang fik afslag på hjælp, så opgav han aldrig. Han flyttede fra sofa til sofa (han boede i starten hos min bror som havde orlov for at passe Nick)og til sidst i 2021 flyttede han hjem til mig.
Men Faxe kommune havde samme holdning til hans sygdom.
Han var ikke syg nok.
Ironisk nok fik han afslag for sidste gang i marts måned. D 7 marts helt præcis og jeg måtte tage imod beskeden fordi min søn som åbenbart ikke var syg nok, lå i koma. Og måneden efter døde han.
Man kan undre sig over hvordan kommunerne kan negligere hvad landets dygtigste læger inden for kræft skriver, når de trods det, stadig afviser at give min søn en midlertidig pension. Jeg får lyst til at spørge om den / de der sidder og afviser sagerne, er læger eller om de overhovedet er uddannet inden for sundhedsvæsnet.
Eller handler det i bund og grund bare om at spare penge!
Jeg nåede at fortælle ham at han vandt over systemet takket været ekstrabladet der offentliggjorde hele hans sag. Desværre nåede han hverken at få pensionen eller boligen. Men Stevns kommune og Faxe kommune skal ikke snydes for “æren” Takket være dem skal jeg nu leve uden min søn.
Havde han overlevet hvis de havde hjulpet? Ingen ved det men det er et faktum at det er begrænset hvor meget et menneske kan kæmpe imod.
Både Stevns Kommune og Faxe Kommune har lige siden været tavse. Ikke så meget som en undskydning har jeg fået.
De skylder min søn en offentlig undskyldning og jeg stopper ikke før end den kommer.
Jeg vil dog pointere at det ikke skal skydes i skoene på sagsbehandlerne i hverken den ene eller anden kommune. De er underlagt nogle regler og det er ikke dem der tager beslutningen om en pension.
Det er højere oppe i kommunen.
Nicks sagsbehandler i Stevns Kommune gjorde alt for at hjælpe ham, men selv hun rendte hovedet mod muren.
Nick var meget glad for hans sagsbehandler i denne kommune. Og jeg er hende evigt taknemlig over at hun kæmpede for min søn. Det vil jeg aldrig glemme hende for.
Men kære politikere - det er på tide at I vågner op.